Deltagelse i koncerterI løbet af en sæson, foregår der mange koncerter, matinéer og andre aktiviteter i Musikskolen. Hvis du har lyst, er det en god øvelse at prøve at optræde for et mindre eller større publikum. Din underviser vil løbende fortælle om muligheden for at deltage i de arrangementer, der er i årets løb såsom mini-koncerter for nogle få forældre (matinéer), skole- eller kirkekoncerter, Rock Chok eller de større jule- og sommerkoncerter. Når du deltager i et arrangement, er det vigtigt, at du kommer i god tid. Følg din undervisers anvisninger mht øvedage, mødetid og generalprøve forud for en koncert. Under arrangementet forventer vi, at både du og evt dine søskende sidder ned og lytter til de øvrige elever, der skal optræde. Ved fælles hjælp kan vi skabe en god og sjov oplevelse for alle.
|

