Skip to main content

Elbas

Hvad er historien bag el-bassen: 
Elbassen (også kaldet basguitar) blev udviklet i 1951 som en slags videreudvikling af kontrabassen. Den elektriske bas stemmes som en kontrabas, men holdes som en guitar. De fleste el-basser er forsynet med fire strenge, men der findes andre varianter.    
En fordel ved den elektriske bas er, at den kan spille højt og dermed ikke overdøves af fx trommer, og så er den lidt nemmere at spille på end en kontrabas. Som bassist leverer man de dybeste toner og lægger fundamentet for bandet, men man kan også spille akkorder, melodier og improvisere. 
Bassen udgør sammen med trommerne desuden det rytmiske fundament for ethvert band. Så spiller du bas, kan du derfor altid finde nogen at spille sammen med!

Hvor gammel skal man være for at begynde:
Fra 8 år

Hvordan er undervisningen til el-bas:
Det er ikke svært at komme hurtigt i gang med at lære at spille el-bas. Du lærer at spille til sange, du lærer små bas-temaer, tonenavnene samt at læse efter tabulatur og becifringer.
Undervisningen tilrettelægges, så den passer lige netop til dig og dit niveau. Du vil komme til at stifte bekendtskab med musikkens verden på mange måder – det kan fx være gennem rytmetræning, sammenspil, musikforståelse eller ved at skabe din egen musik.

Et dejligt stykke musik med fokus på el-bassen:


Sammenspil:
At spille bas er især sjovt i forhold til sammenspil. Du kan spille sammen med andre elever på musikskolens sammenspilshold eller sammen med andre instrumentalelever. 

Vælg

Tilmeld
Elbas
Priser sæson 2021/22

Individuel (1 pers.)
25 min. pr. lektion
1.096 kr.
Duo-hold (2 pers.)
30 min. pr. lektion
750 kr.
Basis-hold (3-5 pers.)
40 min. pr. lektion
587 kr.
Individuel ekstra tid 10 min.
481 kr.
Administrationsgebyr årligt
100 kr.
Mere musik til samme pris
Er du vild med musik og har du lyst til at spille og synge sammen med andre? Går du til et instrument/sang (individuel/duo-hold/basis-hold) er du velkommen på vores gratis tilbud - bl.a. kor og sammenspil. Læs mere her.

Mere individuel tid
Ønsker du mere tid til din undervisning kan du tilkøbe 10 min. ekstra. Her tilmelder du dig.

Alle priser er opgivet pr. rate. Der er 4 rater på et år.
Back to top