Skip to main content Skip to footer

Vi underviser følgende steder

Cello

Celloen har et toneomfang, som ligger tæt på den menneskelige stemme. Derfor kan den både fungere som soloinstrument og orkesterinstrument.
Tilmeld dig (helt uforpligtende) i bunden af siden, hvis du gerne vil høre mere - så kontakter vi dig, når vi har et relevant tilbud til dig.

Hvor gammel skal man være for at begynde til cello:
Musikskolen har celloer i alle størrelser, derfor kan du begynde at spille helt ned til 4 års alderen. For de yngste elever vil det ofte være en fordel, at én af forældrene overværer undervisningen, for at kunne hjælpe med hjemmearbejdet.

Hvordan er undervisningen i cello?
I undervisningen lærer du noder, rytmer og teknik, samtidig med at vi spiller den musik, som du brænder for. Vi bruger metoder som Suzuki og Colour Strings i starten. Herefter bruger vi blandet undervisningsmateriale, der passer til dig og dit niveau. 

Holdtyper
Du kan vælge mellem individuel undervisning eller undervisning på et duo- eller basishold. Individuel undervisning er 25 minutter om ugen. Her tilrettelægger din lærer undervisningen, så den passer præcis til dig.

Vælger du undervisning på hold, er I 2 elever i 30 minutter eller 3-5 elever i 40 minutter pr uge. Her arbejder I ofte med samme stof, og alle lærer at lytte til hinanden. Når vi skal sammensætte et hold kigger vi på alder og niveau.

Sammenspil:
Du kan spille sammen med andre elever i orkestret Favrskov Unplugged eller sammen med andre instrumentalelever.