Skip to main content Skip to footer

Gå til musik i SFO- og klubtiden

Vi skal både danske, synge og spille og har hold for 0. til 6. klasse. 

Band-klub

Band-klub er muligheden for at spille med i dit første rigtige band. Vi skal arbejde med at få sammenspillet til at hænge sammen, spille andres musik og måske endda skrive vores helt egne sange. Selvom du måske ikke har spillet meget før, er her muligheden for at starte i et band og lære hvordan det er at stå i et øvelokale og måske endda komme ud og spille koncert.     
Allervigtigst; så skal vi have sjovt sammen med musikken! Info til forældre: 
 
Vi roterer en smule mellem de forskellige instrumenter, så du prøver både dit eget instrument og andre instrumenter.  
 
Band-klub er både for elever, der har gået i musikskole før og for nybegyndere i musikkens verden. 
Eleverne får oplevelser med at spille sammen og kendskab til instrumentspil på forskellige instrumenter. De bliver del af et fællesskab omkring musik, får nye venner og opdager måske et instrument, de har lyst til at gå til, hvis de ikke allerede har fundet et. 
 
Hold/varighed:  
Ca. 6-8 elever i 50 min. om ugen. Band-klub foregår om eftermiddagen og tilbydes på flere skoler i kommunen og der er 30 undervisningsgange i løbet af en hel sæson. 
 
Målgruppe:  
4. - 6. klasse 
 
Antal:  
Max. 8 elever 
 
OBS. Hvorvidt der oprettes hold på den enkelte skole, afhænger af antallet af tilmeldinger. Det er gældende for alle skoler, at hvis der minimum er 6 elever tilmeldt, så kan holdet oprettes.  
Tiderne kan nå at ændre sig, da vi endnu ikke kender til skolernes skemalægning. Derfor er ALLE tidspunkter cirka tidspunkter og kan ændre sig, hvis vi ikke får adgang til lokalet som vi håber på.  

Vi opdaterer vores hjemmeside så hurtigt som muligt.