Skip to main content

Violin

Hvad er historien bag violinen:
Vi skal tilbage til Mongoliet i 1100-1200 -tallet. Her spillede man på en ”Morin Khuur”, en firkantet kasse med en hals hvorpå der var spændt 2 strenge. Med hestehalehår spændt på en stok fik man klang ud af kassen. Man spiller på ”Morin Khuur” den dag i dag. Ideen bredte sig hen over Mellemøsten, hvor vi finder den ovale ”Bebec” som har 3 strenge, hvorpå man stryger med en stok med hestehalehår. Violinen med 4 strenge er en videreudvikling, men ideen er den samme - dog er den nu kommet op at ligge på skulderen og holdes med vægten af hovedet. Den ældste kendte violin der eksisterer i dag, blev bygget i 1555 af italieneren Andrea Amati. I 1700-tallet fik violinen en længere hals og violinens udformning har ikke ændret sig siden. Violinen fås i mange forskellige størrelser.

Hvor gammel skal man være for at begynde til violin:
Man kan starte fra ca. 4 års alderen, alt efter hvilket barn det handler om. Ingen børn er heldigvis ens, og det vigtigste er at de er klar og synes det er sjovt. Det vil vi som lærere kunne afgøre efter et par prøvegange. De fleste store violinvirtuoser startede meget tidligt, men det er ikke nødvendigt for at blive meget dygtig. Det vigtigste er, at man øver sig efter man er begyndt til undervisningen.

Hvordan er undervisningen til violin:
Det første du skal lære er at stå rigtigt med violinen og spille på løse strenge. Så er det vigtigt at spille skalaer (en stigende tonerække). Du kommer hurtigt til at spille små enkle kendte melodier. Jo mere du øver dig der hjemme, jo hurtigere kommer du til at spille sværere stykker. Så er det også meget sjovere for dig og for din lærer.
Violinen er et vanskeligt instrument at lære, da vi siger at den har en stejl indlæringskurve i starten. Det betyder at det kræver meget tålmodighed og øvning. Til gengæld er det en kæmpe gave, at kunne mestre et så udtryksfuldt instrument som violinen er.

Et dejligt stykke musik med fokus på violin:

Musik genrer:
På violinen kan man spille Klassisk – Folkemusik – Jazz.


Vælg

Tilmeld
Violin
Priser sæson 2021/22

Individuel (1 pers.)
25 min. pr. lektion
1.096 kr.
Duo-hold (2 pers.)
30 min. pr. lektion
750 kr.
Basis-hold (3-5 pers.)
40 min. pr. lektion
587 kr.
Individuel ekstra tid 10 min.
481 kr.
Administrationsgebyr årligt
100 kr.
Mere musik til samme pris
Er du vild med musik og har du lyst til at spille og synge sammen med andre? Går du til et instrument/sang (individuel/duo-hold/basis-hold) er du velkommen på vores gratis tilbud - bl.a. kor og sammenspil. Læs mere her.

Mere individuel tid
Ønsker du mere tid til din undervisning kan du tilkøbe 10 min. ekstra. Her tilmelder du dig.

Alle priser er opgivet pr. rate. Der er 4 rater på et år.

Acceptér cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside bruger cookies til at spore din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet. Du kan altid slette gemte cookies ved at ændre dine avancerede indstillinger for din browser.

Back to top