Skip to main content Skip to footer

- et inkluderende
fællesskab

For vuggestuer og børnehaver

Undervisningsforløb i institutioner

Et forløb i musik og bevægelse tilrettelægges sammen med personalet, så det passer lige præcis til jer og jeres børnegruppe. Forløbet finder sted hos jer, og vi synger, spiller, leger og bevæger os i et musikalsk univers med både nye og velkendte sange.

Vi bruger de ting, I har i forvejen:

  • instrumenter (rasleæg, trommer, spande, guitar)
  • redskaber (faldskærm, ærteposer mv.)
  • konkreter (figurer og rekvisitter)

og hjælper gerne med at indkøbe nyt.

Dette forløb henvender sig til alle aldersgrupper, og tager udgangspunkt i en børnegruppe på ca. 15 børn. Det kan være en fordel at flere grupper i samme institution deltager i forløbet, så musikkulturen hos jer får et boost. Forløbene kan fx ligge efter hinanden samme dag.

Forløbet musik og bevægelse kan udvides med forløbet ’Kurus i børnemusik’, hvor personalet introduceres til selv at være på gulvet og få råd og sparring omkring at stå for musikken i institutionen.

Skal der mere gang i sangen og musikken?

 

Mangler I nogen til at løfte opgaven med kulturelle udtryksformer?

 

Har du brug for inspiration til personalet uden at det går fra børnenes tid?

Online musikforløb

I løbet vinteren 2020-2021 har det ikke være muligt at komme ud i daginstitutionerne grundet corona. 
Som et tilbud til kommunens daginstitutioner og dagplejere har musikskolen lavet 3 online musiktimer, som ligger frit tilgængeligt på Favrskov Musikskoles YouTube-kanal. Det gode ved dette format er, at det kan vises igen og igen.

Hvordan med

Det praktiske

Tid:  45 min. varighed
Længde:  12 undervisningsgange (kan varieres efter behov)
Hvor: I din institution
Hvor mange børn: Typisk er der ca. 12-15 børn i en gruppe
Hvor mange voksne: Typisk er der 2 personaler med til musik
Hvilke instrumenter: Rasleæg, gerne faldskærm og trommer
Hvornår: Forløbet udbydes hele året

 

Ønsker du at vide mere, er du altid velkommen til en snak.