Skip to main content Skip to footer

Alt det om øvning...

Som elev i musikskolen ønsker du sikkert at blive god til at spille. Det er super sjovt og tilfredstillende at lære at noget nyt man ikke kunne før, men du bliver sjældent god til at spille uden øvelse. Det kan dog ofte være svært at finde ud af: hvor meget, hvor lidt og hvordan det nu er man gør, med det der øvning.

Vi har herunder samlet en række råd, som kan hjælpe dig på vej til at få mest glæde ud af din musikundervisning.

Rigtig god fornøjelse med musikken!

Fordel din øvetid over ugens løb. Find gerne tider der passer ind i din hverdag og gør øvetiden til en hyggestund, som du har for dig selv.

Brug nogle minutter på det din lærer har bedt dig at øve dig på, men husk også bare at spille på dit instrument for sjov og se hvad der sker.

For mange er det rart med faste tidspunkter at øve på. F.eks. efter lektier, før playstation eller bestemte dage.

Det giver lyst til at spille mere, når du allerede er godt i gang med ugens øvning.

Du husker også det nye bedst, når du lige har været til undervisning.

Når du øver, bliver det efterhånden let at spille, og når det går let, så bliver det sjovt.

Det er rart at mærke, at man bliver bedre til at spille.

Dine kopier bliver din egen helt private samling af spillenumre, som er gode at gemme.

Det er godt at kunne repetere gamle numre og opbygge et repertoire, så du ikke bare lærer det ene nye stykke efter det andet og kun kan det sidste nye stykke. Det er sjovt at kunne blade tilbage og spille de gamle stykker, så du oplever, hvor lette de er blevet. Det er også dejligt at kunne nogle super godt når moster Erna spørger om du ikke lige giver et nummer :-)

Det kan også være, din lærer foreslår et bestemt nodehæfte, som du skal anskaffe foruden mappen.

Dit instrument skal gerne være pakket ud eller stå fremme i et rum, hvor du må spille. Heldigvis er instrumenter flotte!

Det skal være let at komme til instrumentet, så du får lyst til at gå i gang.

Sørg for at have en god stol – f.eks. en klaverbænk. Og evt. nodestativ, fodskammel osv.

Der skal være fred og ro til koncentration – og du skal også have lov at larme!

Dit instrument skal lyde godt og fungere godt. 

Spørg din lærer til råds, hvis noget lyder dårligt

Din lærer kan råde dig ved evt. køb af instrument.

Snak med din lærer, hvis du synes, du har for meget eller for lidt for, eller hvis noget er svært og driller.

Du kan også få perioder, hvor du ikke har så meget tid eller lyst til at spille. Det er faktisk helt normalt at man i perioder udvikler sig meget, mens man andre gange føler det hele står lidt i stampe.

I stedet for at blive meldt ud af musikskolen med det samme, er det vigtigt, at du og din lærer prøver at finde frem til, hvad der skal til. Måske kan en ny slags musik, lettere stykker eller nye øvemetoder få gang i spillet igen.

Dine forældre må sørge for, at du får gode øvemuligheder og din musik må blive hørt derhjemme. Det kan også være de spørger, om ikke du vil spille lidt for dem. De er det bedste publikum og helt sikkert dine allerstørste fans!

Vælg evt. din sidste nye lektie eller nogle gamle stykker, så får du øvet dig lidt, mens du giver mini-koncert ;-)

Du kan sikkert noget, som de slet ikke kan – måske kan du lære dem at spille lidt.

Måske har dine forældre en gang gået til spil og kan en smule, så I kan spille sammen.

Nogle går til spil på hold, er vant til at spille sammen, at spille for hinanden og at lære af hinanden.

Andre går til solospil, hvor der er tid til fordybelse, og de individuelle ønsker og behov er i centrum.

Nogle vil gerne prøve at spille til koncert, andre har slet ikke lyst til at spille for nogen.

Uanset hvad, kan det være en god idé at prøve at spille sammen med andre. I sammenspil lyder musikken af mere, og du kan få en masse sjove oplevelser f.eks. til forskellige arrangementer i musikskolen. Det er heller ikke så “farligt” at spille for andre, når man er flere om det.

Man kan spille sammen med andre både som helt nybegynder og som øvet og det kan jo også være at man får nogle nye venner. 

I musikskolen er der mange koncerter i løbet af året. Det kan være en god ide at komme til nogle af koncerterne for at lære din musikskole at kende. Du kan blive inspireret af at høre andre spille og måske få lyst til at gå hjem og øve dig. Måske hører du musikstykker, som du kunne tænke dig at lære.

Det kan også være en stor oplevelse at høre professionelle orkestre eller solister uden for musikskolen.