Skip to main content Skip to footer

Find den undervisning, du er interesseret i

Her kan du skrive dig på venteliste til lige netop det fag, du ønsker - så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Klarinet

En klarinet er et musikinstrument i træblæserfamilien. Ordet stammer fra italiensk, hvor klarinet betyder en lille trompet, eftersom de allertidligste klarinetter havde en lyd, der mindede om lyden af en trompet. 

Tilmeld dig (helt uforpligtende) i bunden af siden, hvis du gerne vil høre mere - så kontakter vi dig, når vi har et relevant tilbud til dig.


Hvor gammel skal man være for at begynde til klarinet?
Du kan spille klarinet fra 2. klasse. Du kan gå til soloundervisning eller vælge klarinethold for 2.-3. klasse.

Hvordan er undervisningen til klarinet?
Det første du lærer er at samle klarinetten, samt spænde et bambusblad fast på mundstykket. Herefter skal du lære at blæse i klarinetten, lære grebene til de forskellige toner og skifte imellem tonerne, så du sidenhen kan spille små melodier.
Undervisningen tilrettelægges, så den passer lige netop til dig og dit niveau. Du vil komme til at stifte bekendtskab med musikkens verden på mange måder – det kan fx være gennem rytmetræning, sammenspil, musikforståelse eller ved at skabe din egen musik.

Typer af hold
Du kan vælge mellem individuel undervisning eller undervisning på et duo- eller basishold. Individuel undervisning er 25 min. om ugen. Her tilrettelægger din lærer undervisningen, så den passer præcis til dig.
Vælger du undervisning på hold, er I 2 elever i 30 minutter eller 3-5 elever i 40 minutter pr. uge. Her arbejder I ofte med samme stof, nogle gange hver for sig, og alle lærer at lytte til hinanden. Når vi skal sammensætte et hold kigger vi på alder og niveau. Dvs. vi kan oprette duo- eller basishold, når det er muligt at finde en anden elev, der passer m.h.t. alder og niveau.

Sammenspil
I soloundervisningen vil du, så snart du er klar til det, spille duet med din lærer eller andre elever, så du så tidligt som muligt lærer at spille sammen med andre. Når du har styr på tonerne i det dybe register, kan læse enkle noder og rytmer, samt har en stabil tone, vil du kunne starte til sammenspil eller orkester i musikskolen.