Skip to main content Skip to footer

Find den undervisning, du er interesseret i

Her kan du skrive dig på venteliste til lige netop det fag, du ønsker - så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Musikraketten (0.-1. kl.)

Musikraketten (0.-1. klasse)

Hop om bord i Musikraketten og tag på opdagelse i musikkens forunderlige univers!   

I Musikraketten suser børnene afsted på egen hånd. Her lærer de at lytte til hinanden og arbejde sammen om musikken. Samtidig får de styrket deres fantasi, kreativitet, sprog, motorik og eget udtryk.

Vi synger børnesange, arbejder med rap, rim og remser og finder på vores egne historier. Alt dette bruger vi, når vi skal ud at danse, lege og bevæge os på gulvet. Her spiller vi på rytmeinstrumenter som f.eks. håndtrommer, rytmepinde, tamburiner og triangler – og bruger redskaber som ærteposer og tørklæder. Vi laver også stomp med baljer, spande og stikker. Desuden lærer vi de første toner på melodiinstrumenter som f.eks. xylofoner, klokkespil og fløjter. Og af og til prøver vi band-instrumenter som keyboards, trommesæt og el-bas.

På den måde øver vi musikkens grundelementer som lyd/stilhed, puls, rytme, tempo, tonehøjde, dynamik og form. Vi får også taget hul på noderne på en sjov og enkel måde, bl.a. ved at lege med brikker, kort og håndtegn i systemet Music Mind Games.

Målgruppe:
0. - 1. klasse. Hvis du går i 1. klasse anbefaler vi at man starter med musikraketten og bagefter fortsætter på Instrumentværkstedet i 2. klasse.

Hold/varighed:,
10-12 elever i 45 min. om ugen. Musikraketten foregår i SFO-tiden og tilbydes på enkelte skoler i kommunen.